Lejligheder

Vi tilbyder udlejning af lejligheder.

Vores lejligheder varierer fra 2-5 værelses lejligheder, og vi kan oftest finde en bolig som passer til dig og dine behov.

Vi udlejer via Leje-portalen.dk & boligportal.dk og du er også velkommen til at kontakte os for at blive skrevet op til en bolig.

Aarhus
Hobro
Horsens
Odder
Randers
Silkeborg
Aarhus
Hobro
Odder
Silkeborg

Erhvervslejemål

Vi tilbyder erhvervslokaler til leje i Aarhus, Odder, Silkeborg og Hobro.

Vi råder over lager, kontor og butikslejemål.

Vi har pt. ingen ledige erhvervslejemål.

Om os

Vi er et familieejet ejendomsselskab med mange års erfaring indenfor drift og udvikling af ejendomme.

Vi er glade for tilfredse lejere, og det er vigtigt for os at have en god og konstruktiv dialog med vores lejere.

Vi har et langsigtet ejerskab af vores ejendomme, og tilstræber en professionel og løbende vedligeholdelse.

Den daglige pasning af ejendommene foretages af viceværter og gartnere, mens øvrige opgaver udføres af udvalgte håndværkere.

Lejlighederne bliver efter behov renoveret ved genudlejning, og får nye køkkener, badeværelser, gulve, installationer mv.

De fleste af vores ejendomme har adgang til gård- og haveanlæg.

Milco ejendomme består af to ejendomsselskaber: Milco ApS og M.B.P. Plus ApS.

Lejer information

Opstår der akutte skader i lejligheden eller ejendommen i forhold til f.eks. et utæt/sprængt vandrør, en stormskade eller andet som kræver akut hjælp - for at undgå følgeskader på ejendommen - kan vi kontaktes døgnet rundt på enten tlf. 3020 4887 (Jeppe) eller 2161 0218 (Henning).

Ved akutte skader kan vores VVSere ligeledes kontaktes direkte:

Aarhus: Foldby VVS tlf. 8698 6422

Hobro: Jespen VVS tlf. 9852 2530

Horsens: Byens VVS tlf. 7562 6996

Odder: Finn Sørensen VVS tlf. 2810 5588

Randers: Jysk Blik og VVS tlf. 2074 5130

Silkeborg: VVS Fagmanden Ole K. Hansen tlf. 8682 9546

Alle ikke akutte forespørgsler vedr. håndværkere skal gå via os, hvor der henvises til vores almindelige kontortid.

Der henstilles til at de opstillede skaldepande/affaldscontainere ikke benyttes til bortskaffelse af store papkasser (f.eks. fra møbler og tv) og andet storskrald. Der henvises i stedet til kommunens hjemmeside for regler for storskrald og evt. afhentning af dette.

Du se om du er berettiget til boligsikring ved at gå på www.Borger.dk og følge anvisningen under Boligstøtte

Lejer har den indvendige vedligeholdelse i forhold til maling, tapetsering og behandling af gulve. Desuden forventes almindelig rengøring og vedligehold i forhold til f.eks. rensning af riste ved gulvaløb og afløb mv. samt afkalkning af blandingsbatterier. I lejligheder med opvaskemaskine er det ligeledes vigtigt at der er salt og afspændingsmiddel påfyldt, for at sikre mod tilstopning.

I forbindelse med indflytning udleveres nøgler til lejemålet. Vi har desværre ikke mulighed for at låse op i tilfælde af en tabt nøgle eller lignende, men henviser i stedet til en låsesmed.

1. Sæt alle radiatorer på samme temperatur: Der er penge at spare, hvis du bruger alle radiatorer i din bolig i stedet for at lade en enkelt radiator stå med højere temperatur (f.eks. hvis en radiator står på 2 og en anden på 3). Det er fordi, temperaturen på radiator vandet kan sættes ned, og dermed bliver varmetabet i din bolig mindre.

2. Undlad at skure op og ned for dine radiatorer: Med mindre du er væk i længere tid, er det typisk dyrere at opvarme boligen fra en lav temperatur f.eks. en gang i døgnet. En radiator varmer mest optimalt (dvs. mindst varmeforbrug), når den ikke er varm i bunden af radiatoren.

3. Luk døren, hvis du vil have det koldere i fx soveværelset: Hvis døren står åben, vil radiatorerne i andre rum varme mere for også at varme soveværelset op. Når få radiatorer skal varme meget op, så skal det vand, som løber til radiatorerne være varmere, og det giver dig en større varmeregning.

4. Undgå at store møbler og gardiner dækker radiatorer og termostatventiler: Radiatoren kan ikke komme af med varmen til rummet, hvis du sætter store møbler og gardiner foran den eller termostatventiler. Hvis du skruer op for radiatoren vil varmemåleren kun registrere, at der er skruet højt op, men ikke at radiatoren ikke kan komme af med varmen.

5. Undgå at tørre tøj på radiatorer: Hvis du tørrer tøj på radiatoren, sker der det samme, som hvis den var dækket af møbler og gardiner. Radiatoren kan ikke komme af med varmen, og din varmeregning bliver større. Et endnu større problem er, at vandet fra vasketøjet kommer ud i luften, og hvis der ikke hurtigt bliver luftet ud, vil den blive til vand igen på de kolde steder i boligen, og der kan dannes fugt i din bolig.

6. Skru lidt ned for varmen, hvis du er væk i flere dage: Skal du være væk i flere dage, kan du godt skrue lidt ned for varmen, men ikke så langt ned, at boligen bliver kold. Hvis du vil undgå skimmel på kolde overflader, skal du holde temperaturen på mindst 17 grader. Bliver det koldere tager det meget lang tid at varme lejligheden op.

7. Luft ud et par gange om dagen i 5-10 minutter: En familie på fire personer producerer 10 – 15 liter vand om dagen ved madlavning, badning osv. Alt dette vand fordamper ud i boligens luft, og hvis det ikke bliver fjernet, så bliver det til vand igen, hvis der er kolde steder i boligen. Den gode måde at fjerne fugten på er at lufte kraftigt ud i 5-10 minutter med gennemtræk et par gange hver dag. Specielt efter du har været i bad, og når du har lavet mad. Sørg for at der er skruet ned for varmen under udluftning.

8. Sørg for at bruge emhætte og ventilator ved badning: For at have et godt indeklima, skal du lede fugt ud af din bolig og frisk luft ind. Derfor er det ekstra vigtigt at du altid bruger emhætte ved madlavning samt lader ventilatoren køre ved badning evt. i kombination med udluftning – også evt. i længere tid end badet, så der ikke er fugt i din bolig.

9. Lad ikke vinduer stå på klem hele dagen: Vinduer, der står på klem, skaber kolde områder i boligen, hvor luftens vanddamp vil søge hen. Det giver risiko for skimmelsvamp. Har du vinduet åbent i længere tid, og er det koldt udenfor, vil du også opleve, at radiatorventilens indbyggede frostsikring, vil tænde for radiatoren, selvom den er slukket. Der vil stadig være koldt i din bolig, for radiatoren prøver at varme udendørsluften op, men måleren kører hurtigt, og det kommer du til at betale for.

10. Stil ikke møbler helt op ad kolde ydervægge: I ældre huse, hvor der ikke er særlig meget isolering i ydervæggene, opstår der nemt kolde områder, hvis væggene ikke bliver opvarmet. Væggene bliver opvarmet ved, at rummets luft fører varme hen til væggen. Hvis du fx har sofaer, skabe og andre store møbler tæt på ydervæggene, så kan luften ikke bevæge sig hen over væggene og opvarme dem. I stedet vil kulden udefra afkøle luften, som bliver til vanddamp. Dermed kan der let dannes skimmel. Sørg for, at der er god afstand mellem væggen og de møbler, du placerer der.

Hvis der er en vandhane der drypper eller et toilet som løber, skal vi omgående orienteres om dette, for at forhindre vandspild.

Gode råd i forhold til at spare på vandet er desuden at undlade at lade vandet løbe under opvask, men i stedet at bruge en vaskebalje. Har man opvaskemaskine er det vigtigt at fylde maskinen helt op inden den startes. Endelig er det en god ide at slukke for vandet mens man sæber sig ind, når man er i bad.

Alle vores lejligheder har mulighed for kabel-TV og hurtig internet enten via Coax eller fiber netværk. Dette er dog ikke en del af lejen, og noget lejer selv skal tilmelde sig, og betale direkte til forsyningsselskabet

El tilmeldes direkte i eget til forsyningsselskabet og er ikke en del af lejen. I forbindelse med indflytning kan vi være behjælpelige med at få lejer tilmeldt.

I forbindelse med indflytning laves et indflytningssyn og der udleveres nøgler til lejemålet. Hvis der efterfølgende er fejl eller mangler ved lejemålet, som ikke er medtaget ved indflytningssynet, skal lejer inden 14 dage fremsende en skriftlig liste til udlejer.

Lejers opsigelse for boliger er løbende måned + 3 måneder. Opsigelsen skal være skriftlig, og fremsendes til os enten pr mail eller post.

Kontakt

mandag – fredag kl. 9 - 16

Milco ApS
Trymsvej 5
8600 Silkeborg
mail@milco.dk
Tlf. +45 3020 4887

M.B.P. Plus ApS
Ørvadsvej 33
8220 Brabrand
mbpplus@milco.dk
Tlf. +45 3020 4887